Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnepasning i Lolland Kommune

I Lolland Kommune tilbydes der enten dagpleje eller vuggestue for børn i alderen fra 0 til 2,10 år. Dagplejen Lolland er en selvstændig enhed med egen leder, forældrebestyrelse og MED-udvalg, mens vuggestue tilbydes i næsten alle daginstitutioner. For børn i alderen fra 2,10 til 5 år tilbydes børnehave i daginstitutionerne.

I byområderne er der selvstændige daginstitutionerne. Hver daginstitution har egen institutionsleder en forældrebestyrelse og et MED-udvalg. Daginstitutionerne Mælkebøtten, Trekløveren, Riddersborg, Skovsgårdsvej og Gaia ligger i Nakskov by. Daginstitutionerne Børnebakken, Rydsmarken og Skovtrolden ligger i Maribo by, og endelig ligger Vandloppen i Rødby med en afdeling (Solstrålen) i Rødbyhavn.

I landområderne er der dagtilbud i tilknytning til landsbyordningerne i Holeby, Horslunde, Søllested og Østofte.

Se hjemmesiden for Holeby Landsbyordning

Se hjemmesiden for Horslunde Landsbyordning

Se hjemmesiden for Søllested Landsbyordning

Se hjemmesiden for Østofte Landsbyordning 

Regler for tildeling af plads i et dagtilbud

Når du skal skrive dit barn op til en plads i dagpleje eller daginstitution, så er der nogle retningslinjer, du bør kende. Dem kan du læse mere om på Lolland Kommunes hjemmeside. 

Læs om opskrivning på Lolland Kommunes hjemmeside

Opskrivning til en plads i et dagtilbud

Selve opskrivningen foregår digitalt via Digital Pladsanvisning. Du kan benytte linket herunder.
Skriv dit barn op til en plads i dagtilbud via Digital Pladsanvisning

Betaling for børnepasning

Taksterne for forældrebetaling beregnes hvert år med udgangspunkt i de budgetterede driftsudgifter for de forskellige typer af tilbud.

Se gældende takster for børnepasning på Lolland Kommunes hjemmeside (lolland.dk)

Åbningstider

Daginstitutionernes åbningstid er mandag til torsdag fra kl. 6:30 til 16:45. Fredag er åbningstiden fra kl. 6:30 til 16:00. 

Dagplejernes åbningstid er som udgangspunkt den samme, men der kan forekomme lokale afvigelser.

Lukkedage

Der er hvert år 10 lukkedage i dagpleje og daginstitutioner. Det er dagen efter Kr. Himmelfart, uge 29 og dagene mellem jul og nytår. Der arrangeres nødpasning på lukkedagene. Du kan finde mere information om lukkedage og nødpasning på Lolland Kommunes hjemmeside.

Se information om lukkedage på Lolland Kommunes hjemmeside (lolland.dk)